Indlæser
Sct. Hans områdets historie, natur og fremtid: Byen i byen. Sct. Hans i Roskilde 1816-1940
Dato og tid
Mandag d. 6. september 2021 kl. 19:15 til 21:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 6. september 2021 kl. 18:00
Sted
Festsalen, Kurhuset, Sankt Hans,
Kurhusvænge 3,
4000 Roskilde
Festsalen, Kurhuset, Sankt Hans
Kurhusvænge 3
4000 Roskilde
Sct. Hans områdets historie, natur og fremtid: Byen i byen. Sct. Hans i Roskilde 1816-1940
Arrangementsbeskrivelse
Kort over Sct. Hans Hospitals udbredelse i 1945. Der var en skarp opdeling i et Mands- og et kvindehospital. Mellem dem lå produktionsarealerne, hvor patienterne tog del i arbejdet. Men der var også rekreative arealer med stisystemer. Yderligere to afdelinger var på det tidspunkt opført ca. 3 km NV for Sct. Hans ved Boserup Skov, hvor man stadig kan beundre de smukke bygninger.
Sct. Hans blev det første egentlige psykiatriske hospital i Danmark. Efter en periode i København kunne det i 1816 modtage de første patienter i Roskilde. Det blev også Danmarks største psykiatriske hospital med mere end 2500 sengepladser i midten af 1900-tallet. Sct. Hans blev på mange måder en by i byen og var samtidig Roskildes største arbejdsplads. Hospitalet dannede også rammen om mange af de indlagtes tilværelse. Nogle patienter levede størstedelen af deres liv på Sct. Hans og endte deres dage på hospitalets store kirkegård. Sct. Hans har ligeledes præget personalets historie. Man boede i en lang periode på hospitalet, og arbejdet som plejer er i nogle familier gået i arv gennem flere generationer. Foredraget vil først skildre hospitalets tidlige historie i København og flytningen til Roskilde. Dernæst beskrives hospitalets store vækst i 1900-tallet. Endelig vil patienterne og personalet være i centrum med forskellige fortællinger om livet og specielle episoder fra tiden frem til 1940’erne.
Jesper Vaczy Kragh, Lektor ved Saxo-instituttet og Medicinsk Museion, Københavns Universitet.
Pris: 100 kr. . Tilmelding her på siden.
Du kan i stedet også tilmelde dig alle 6 foredrag om Sct. Hans historie, natur og fremtid til en samlet pris af 450 kr. Du kan tilmelde dig og læse nærmere om hele forelæsningsrækken HER
For nærmere information om foredraget skal du henvende dig til Jesper Brandt, Formand for Folkeuniversitet Skjoldungernes Land, brandt@ruc.dk, 2275 6699
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.